Zonta Hillerød afholdt i weekenden den 9.-10. november 2024 Kvinder & Kunst for 17. gang.
Sikke en weekend!
Kvindelige kunstnere fra hele Danmark viste deres kunst og kreativitet og udstillede bl.a.
billedkunst, keramik, kunsthåndværk og smykker.
Vi takker kunstnerne, de mange besøgende og vores sponsorer for en forrygende weekend.
Det er en stor glæde for Zonta Hillerød at stå bag udstillingen, hvor hele overskuddet
doneres til projekter, der styrker kvinder.
Vi glæder os til Kvinder & Kunst 2025!
Når vi åbner for ansøgninger til Kvinder & Kunst 2025, kan du læse mere og ansøge her.
Hvis du vil have besked, når vi åbner for ansøgningerne, kan du oprette dig via vores kontaktformular.
"Jeg, som førstegangsudstiller hos jer, følte mig meget vel modtaget...
En god oplevelse at fornemme, hvordan I var opmærksomme og fik tingene til at fungere...
Stor ros til jer alle for jeres indsats.
Det var en virkelig veltilrettelagt weekend med en meget positiv stemning. " (udstiller)
"Tak for en rigtig god kunstmesse i weekenden, mange spændende udstillere og god stemning,
god café, og I var der altid og hjalp hvis man havde spørgsmål etc.
Jeg havde stor fornøjelse ud af at deltage, og vil meget gerne deltage igen til næste år." (udstiller)
"Jeg havde en vidunderlig weekend hvor jeg mødte og talte med så mange skønne mennesker.
I år er den eneste gang - ud af de mange gange jeg har været med - at jeg ikke har solgt noget.
Men pyt jeg hyggede mig og weekenden fløj afsted... jeg glæder mig allerede til næste år." (udstiller)
"Arrangementet er som altid vel tilrettelagt.
Altid bedste service... og altid et smil på læben fra jer alle i Zonta.
I fortjener SÅ meget ros for jeres entusiasme og engagement!!
Vi kunstnere kan ikke forlange mere." (udstiller)
"1000 tak til Kvinder & Kunst for at stå bag en fantastisk udstilling
med en super hyggelig atmosfære i Royal Stage, Hillerød." (udstiller)
"Meget flot udstilling, jeg besøgte den igen i år" (gæst)
"Så dejlig en weekend, har mødt så mange skønne mennesker.
Tak for et fantastisk flot arrangement." (udstiller)
En så fin udstilling med mange forskellige spændende kunstværker fra fantastisk kreative kvinder ...
Et flot arrangement med sjæl i alle elementer ..." (gæst)
"Super spændende ... Interessant kunst! Tak" (gæst)
"Jeg glæder mig allerede til næste år" (udstiller)
"Tak for en helt fantastisk weekend ... og tak for jeres kæmpe indsats ..." (udstiller)
"Tak for to spændende dage ... virkelig god planlægning ... Jeg kommer helt sikkert igen" (udstiller)
"... Altid en fornøjelse at deltage i Zontas velorganiserede arrangement" (udstiller)
"Vi kommer igen til næste år" (gæst)
Zonta Hillerød støtter lokale projekter.
Vi støtter bl.a. Mødrehjælpen.
Hele overskuddet fra vores lotteri
doneres til den internationale kamp mod børneægteskaber gennem
UNFPA/UNICEF's program
"Ending Child Marriage".
En del af overskuddet uddeles via Zonta Hillerøds studielegat, der er et rejselegat for fagligt dygtige kvinder med tilknytning til Hillerød, der ønsker at dygtiggøre sig i udlandet.
Legatet er uddelt siden 2017.
"1000 tak. Vi vil gerne i dialog med alle mødre i Hillerød Øst, for når vi har kvinderne med os, så har vi familierne med os. Kontakten skal helst foregå sådan lidt uformelt over en kop kaffe, men det kan være svært at skaffe finansiering og støtte til kaffe og småkager, men Zonta har forstået vigtigheden af denne type netværk og har nu været med til, at dette kan lade sig gøre."
Hanne Dalgaard fra Bydelsmødrene
Zonta Hillerød støttede Bydelmødrene i 2019
Kvinder & Kunst arrangeres af Zonta Hillerød. Zonta Hillerød er en del af organisationen Zonta International, der arbejder på at anerkende og styrke kvinder lokalt og internationalt. Zonta har 29.000 medlemmer i 63 lande. Du kan læse mere om Zonta og Zonta Hillerød her.
Copyright. All Rights Reserved
KVINDER & KUNST
Email: info@kvinderogkunst.dk